Menu

Få "duften" af eventyr på din skole!

Euroclass er en efterskole med eventyr og mening. En kombination af udlandsturnéer og hjemmearbejde giver både luft under vingerne og fast grund under fødderne. Euroclass kommer gerne på skolebesøg.

Teenagere elsker eventyr! Teenagere er på jagt efter livets mening! Begge dele kombineres på Euroclass – en alternativ 10. klasse på Efterskolen Kildevæld i Kolding.
Euroclass rejser ud i den store vide verden – om efteråret 3 uger til lande i Europa, om foråret 6 uger til hhv. Asien, Sydamerika og Afrika. Men de ca. 20 elever rejser ikke som turister, og da slet ikke på 1. klasse! De rejser ud for at gøre en forskel:

  • Bringe glæde i hverdagen i fattige landsbyer, på børnehjem, hospitaler og i fængsler. Det sker ved indøvede dansenumre og dramastykker, for ikke at nævne dukketeater for børnene.
  • Uddele basal nødhjælp, ved at samle penge ind hos forældre og venner herhjemme, som bruges til at købe mad for, der deles ud sammen med tøj til de fattige i bl.a. Sydafrikas slumkvarterer.
  • Fortælle om det håb, der driver dem. Euroclass står for det kristne livs- og menneskesyn, og det præger de unge. Der er klare holdninger, gode relationer og et håb for fremtiden.

Ind imellem de to rejseperioder lærer de bl.a. om Samfund & kultur, Kommunikation, Identitet, Fællesskab, Lederskab, Verdensreligioner og Førstehjælp.
Der er også en hel række praktiske fag, hvor der bl.a. undervises i Kreativ Performance, Sport, Musik, Husholdning og Børnearbejde.

Euroclass på din skole

Og rejser, det gør de også gerne herhjemme. De ca. 20 elever kommer gerne ud på jeres skole for at give eleverne en fornemmelse af både luft under vingerne og fast grund under fødderne:

  • De fortæller om deres oplevelser på rejser i hele verden.
  • De viser multimedie, danse- og dramastykker.
  • De fortæller også gerne om deres kristne tro.

Derfor vil et besøg af Euroclass være særdeles velegnet til enten Fællestime, Musik & Drama eller Religion. Når unge møder unge, opstår en synergieffekt, hvor begejstringen sprudler og meningerne brydes. Er I interesseret i at få besøg af os på jeres skole, så kontakt os venligst!